- 5min
Hvad er moderne olier lavet af
Råolien – basis for alle olier
Råolie danner grundlaget for mange moderne olier. Den opstod for millioner af år siden af dødt plankton, der er sunket ned på havbunden. Med tiden har sand og sten aflejret sig ovenpå, hvilket har betydet, at planktonen blev omdannet til olie pga. iltlukning, tryk og varme. Grundstenen i råolie er kulbrinteforbindelser, der kan forekomme i forskellige kædelængder.
De tre hovedtyper af basisolier
Mineralsk basisolie
Den mineralske basisolie er den enkleste og ældste form for basisolie. Den udvindes direkte fra råolie ved at opvarme den og destillere den til dens bestanddele (separere den). Derefter fjernes uønskede og skadelige komponenter ved hjælp af raffineringsprocesser som f.eks. afparaffinering. Til sidst tilføres raffinatet brint på en meget målrettet måde (hydrofinishing) for at "reparere" de åbne molekylekæder og dermed øge ældningsstabiliteten.
Fuldsyntetisk basisolie
Den fuldsyntetiske basisolie udmærker sig ved sin særdeles gode termiske stabilitet og ældningsbestandighed, men den er dyr at fremstille. Udgangsproduktet er såkaldt nafta (benzin uden tilsætningsstoffer). Den flydende nafta krakkes i det første trin, dvs. molekylekæderne (C5-C12) opdeles og nedbrydes til en længde på C2. Den tidligere væske er nu gasformig. I den efterfølgende synteseproces sammensættes de korte molekylekæder (C2) til lange molekylekæder (C20-C35) og "forsegles" ved at tilføre brint (hydrering).
Hydrocrack-basisolie
Hydrocrack-basisolien kombinerer de positive egenskaber fra mineralske og fuldsyntetiske basisolier. Det giver en meget god termisk stabilitet og ældningsbestandighed samtidig med absolut materialekompatibelt. Basis for hydrocrack-basisolier er den paraffin, der udvindes ved mineralolieudvindingen. Den består af langkædede molekylære forbindelser (> C35), som under tilstedeværelse af en katalysator ved højt tryk og høje temperaturer nedbrydes og afkortes til en brugbar længde (C20-C35) (katalytisk hydrocracking). Derefter destilleres væsken under vakuum for at undgå, at molekylekæderne knækker, og eventuelle paraffinrester fjernes.
En ren basisolie kan ikke alene opfylde de mange opgaver, som nutidens smøremidler skal opfylde. Moderne olier, især motorolier og smøreolier, består ikke kun af én basisolie, men af flere forskellige basisolier. Ud over denne sammensætning opfylder især specielle additiver vigtige funktioner i motorolier.
Additivpakken – additiver i motorolien
Additivpakken er en blanding af forskellige additiver, som tilsættes den opvarmede basisolie. Alt efter behov kombineres forskellige additiver i motorolien til en pakke (additivpakke). De forbedrer eksisterende funktioner eller giver olier nye egenskaber og spiller især en afgørende rolle for smøremidlernes ydeevne og holdbarhed.
Olieegenskaber, der kan påvirkes af additiver
| Egenskaber | Kan påvirkes af additiver | Kan kun opnås med additiver | Kan ikke påvirkes af additiver |
| Køleegenskaber | X | ||
| Ældningsstabilitet | X | ||
| Viskositet/temperaturegenskaber | X | ||
| Korrosionsbeskyttelse | X | ||
| Smudsopløsningsevne | X | X | |
| Dispersion | X | X | |
| Højtryksegenskaber | X | X | |
| Skumegenskaber | X | X | |
| Luftgennemstrømning | X | ||
| Vandudskillelsesevne | X |
Additivindhold i motorolier
Specifikke additiver og deres funktioner
Detergenter
Detergenter er vaskeaktive substanser (tensider) i olie, som forebygger dannelsen af aflejringer eller befrier motoren for disse. Hvis disse virksomme stoffer er opbrugt, f.eks. på grund af overskredne olieskiftintervaller, opstår der øget dannelse af aflejringer. Dette øger målbart slid i motoren.
Extreme Pressure-additiver (EP)
EP-additiver tilsættes olien i form af f.eks. svovl- eller fosforforbindelser for at forhindre svejsning på grund af højt tryk eller belastning af friktionspartnerne. I den forbindelse er de uundværlige i smøremidler, for under høje tryk eller belastninger opstår der høje temperaturer i smøremidlet. I den forbindelse frigives der svovl (svovlbærer) eller et fosforsyrederivat (fosforholdige forbindelser) fra EP-additivet. Under disse forhold reagerer det frigivne stof straks med metaloverfladen og danner metalsulfider eller -fosfater. Disse forbindelser danner beskyttende lag på metaloverfladen, som skæres af som lameller under højt tryk og dermed forhindrer sammensvejsning af metaloverfladerne.
Pour-Point-Depressant (PPD)
PPD-additivet sænker oliens størkningspunkt og forbedrer dermed egenskaberne ved lave temperaturer. Det sørger for, at olien forbliver flydende selv ved lave temperaturer ved at ændre vokskrystallernes struktur i basisolien og bremse deres vækst betydeligt.
Viskositetsindeksforbedring
Viskositetsindeksforbedringsmidler er højmolekylære polymerer (en kombination af makromolekyler), som på grund af deres særlige opbygning påvirker olieviskositetens temperaturafhængighed. Ved lave temperaturer trækker polymererne sig sammen, hvilket reducerer oliens flowmodstand og dermed udligner viskositetsændringen i basisolien.
Klassifikationer og specifikationer for motorolier
I løbet af de seneste årtier har forskellige organisationer beskæftiget sig med klassificering af motorolier for at skabe internationale standarder for viskositet og kvalitet.
Producentafhængige specifikationer angiver, hvilken motor eller gearkasse smøremidlerne er kompatible med og officielt godkendt af bilproducenten.
