• 27-12-2018

Rekordomsætning for LIQUI MOLY på trods af langsommere vækst.

Handelskonflikter, svag rubel og råolieprisen bremser den tyske olie- og additivspecialist.

December 2018 - også i det første år under Würth-gruppens paraply viser LIQUI MOLY en ny omsætningsrekord. Men vækstkurven er blevet lidt mere flad end sidst. 544 millioner euro omsatte den tyske olie- og additivspecialist for i året 2018 og dermed kun to procent mere end året før. ”De internationale handelskonflikter, den varme sommer og omkostningsstigninger, herunder især den dramatiske stigning i råolieprisen, har reduceret stigningen i vores omsætning og indtjening kraftigt”, sagde Ernst Prost, direktør i LIQUI MOLY.

Var de tidligere år præget af høje vækstrater, forløb året 2018 moderat - med en enkelt undtagelse: Oktober udviklede sig med en omsætning på næsten 54 millioner euro og en vækst på 34 procent til den mest succesfulde måned i firmaets mere end 60-årige historie. En række faktorer forhindrede en lignende stor stigning over hele året. De ulmende handelskonflikter verden over havde også indflydelse på LIQUI MOLY. For eksempel gik handelen med Kina tilbage med mere end en tredjedel. Og også forretningerne med det for virksomheden langt størst eksportmarked Rusland gik stærkt tilbage i de sidste 24 måneder på grund af den kraftige devaluering af rubelen. ”Den slags ændringer efterlader altid spor”, siger eksportchef Salvatore Coniglio. ”Hvis vi ikke havde været til stede i 150 lande verden over, ville situationen i Kina og Rusland have vejet langt tungere. På den måde bliver nedgang i omsætningen i forskellige lande udlignet med nye markeder.”

Bumpene i eksporten kunne heller ikke helt afbøde den svage vækst i det stærkt udfordrede tyske marked. ”Under de givne omstændigheder er to procent vækst i Tyskland og Østrig virkelig en succes”, understregede direktør Günter Hiermaier, ”for antallet af konkurrenter stiger, men kagen til fordeling er stadig lige stor. Derfor er denne kamp så hård. Vi satser fortsat på kombinationen af markedspakker og salgspower.”

Parallelt med den lavere stigning i omsætning voksede firmaets omkostninger dramatisk. Til de budgetterede investeringsomkostninger ved ekstra varedisponeringskoncepter, ny software og endnu et tanklager til ca. elleve millioner euro kommer desuden ekstraomkostninger på grund af stigende råstofpriser på ca. seks millioner euro og på grund af vejret: De langvarige høje temperaturer i sommeren betød, at Rhinen svandt meget ind og ikke længere kunne besejles. Det medførte forhøjede omkostninger til transport af råstoffer og færdigvarer. ”I alt steg vore omkostninger til fragt og logistik med 1,2 millioner euro. Alt i alt en spand koldt vand. En sådan dobbelt øretæve, højere omkostninger og lavere omsætning end planlagt, giver en massiv mavepuster. Men sådan er livet i erhvervslivet - man må tilpasse sig situationen eller forsvinde. Og ikke alle år er ens,” sagde Ernst Prost.

Også udgifterne til forskning og udvikling steg, men det var planlagt. 2017 investerede LIQUI MOLY 19,8 millionen euro i sit markedskendskab, 2018 næsten en million euro ekstra. ”Det største scoop er bestemt reklameaftalen med Chicago Bulls.  Basketball-holdet regnes blandt de mest kendte sportsmærker. Man anslår at holdet har 175 millioner fans. Dette tal bliver ikke slået af noget andet profi-team i USA”, siger markedschef Peter Baumann og understreger dermed betydningen af internationale tiltag for den tyske virksomhed.

Nationalt som internationalt er kvaliteten ”Made in Germany” præcis som før en enorm styrke for LIQUI MOLY. Og denne stabile høje kvalitet sikres gennem forskning og udvikling, derfor er udgifterne på dette område øget til næsten 6 millioner euro. ”Moderne smørestoffer er et yderst komplekst område. Den, der vil ligge forrest i markedet, har behov for udvikling og kvalitetskontrol med den mest moderne teknik,” forklarede David Kaiser, ansvarlig for dette område og for anvendelsesmetoden.

Et andet tal medførte ligeledes meromkostninger: medejerne, som medarbejderne hos LIQUI MOLY kaldes. I 2018 blev der skabt 24 arbejdspladser. I alt er der beskæftiget 848 mennesker på adresserne i Ulm og Saarlouis samt i de udenlandske firmaer. ”De penge giver vi naturligvis gerne ud, fordi det er en stor fornøjelse for os at skabe arbejdspladser. Også meromkostningerne på en million euro til den nye overenskomst med Industriegewerkschaft Bergbau, Chemie, Energie betaler vi gerne, fordi alle i LIQUI MOLY-familien er det værd,” sagde Ernst Prost.

Efter at den tidligere administrerende direktør solgte sin andel til Würth-gruppen ved årsskiftet, frygtede mange en radikal ændring for olie- og additivspecialisten. ”Det modsatte har været tilfældet”, sagde Ernst Prost. ”På mit visitkort står der ganske vist kun direktør og ikke længere administrerende aktionær, og med Günter Hiermaier er vor driftsleder gennem mange år steget til vicedirektør, men derudover er der ikke ændret noget.”

Tobias Gerstlauer
Leiter Öffentlichkeitsarbeit D/A/CH
Telefon:
+49 731 1420-890
E-mail:
tobias.​gerstlauer@​liqui-​moly.de