- 24-03-2020
- Virksomhed
"Ingen vil blive afskediget, i yderste konsekvens giver jeg afkald på min egen løn"
Marts 2020 – verdensøkonomien står på afgrundens rand på grund af coronapandemien, og udviklingen er mere usikker end nogensinde. Den tyske olie- og additivspecialist LIQUI MOLY tager klart stilling i den aktuelle situation. "Ingen bliver afskediget. Hvis det kommer dertil, giver jeg afkald på min egen løn", lover direktør Ernst Prost sine medarbejdere.
I begyndelsen af ugen overraskede Ernst Prost LIQUI MOLYs medarbejdere med en bonus på 1.000 euro. "For at motivere dem og som et udtryk for sikkerhed, der ellers er en mangelvare under denne krise:"
Nu følger en jobgaranti: "Frygt og bekymringer giver dårlig livskvalitet og gør det svært at præstere. Derfor har jeg lovet dem, at de ikke vil opleve økonomiske konsekvenser. Ingen bliver afskediget!“ Det gælder alle medarbejdere – både i Tyskland og i datterselskaberne i Spanien og Portugal, Italien, Frankrig, Sydafrika og USA. Dertil kommer medarbejderne i Danmark, Storbritannien, Belgien og Holland, i Thailand, Kina, Japan og Indien. "Det er ikke kun forretningen, der er global, også ansvaret gælder hele verden. Vores kollegaer i hele verden skal kunne give deres familier mad på bordet."
Direktøren prioriterer først og fremmest sine medarbejderes og deres familiers sundhed. "På den anden side forsøger vi at opretholde driften så længe som muligt. Det er en svær, men nødvendig balancegang", siger Ernst Prost. Det kræver, at forsyningskæderne i både indkøb og salg fungerer. "Så længe de gør det, kan vi holde produktionen i gang."
Derudover er det vigtigt for direktøren fortsat at udbetale fuld løn til tiden. Og det på trods af, at antallet af ordrer på grund af beskyttelsesforanstaltningerne mod corona falder drastisk og omsætningen dermed er lav. I indeværende år skal LIQUI MOLY udbetale ca. 57 millioner euro i løn og socialforsikringsbidrag. "Det er noget vi i flere dage har kæmpet for døgnet rundt", siger Ernst Prost. I yderste konsekvens er han parat til at gå skridtet videre: "Hvis det bliver nødvendigt, giver jeg afkald på min egen løn. Vi yder alle ofre, og kaptajnen skal være det forbillede, som mandskabet kan regne med."
Direktøren tager ikke bare ansvar for sine medarbejdere, men også for sine kunder i hele verden. "Vi hjælper, hvor vi kan. De første råb om hjælp er allerede nået frem til mig personligt, f.eks. fra Mexico. Her er det ikke kun den nye virus, der er en trussel, men også inflation og vold er store problemer for befolkningen." Vi gør alt, hvad der er menneskeligt muligt for at få varerne, der er grundlaget for kundernes aktiviteter, frem til vores partnere. Ernst Prost forudser større problemer i udlandet end i Tyskland, da den økonomiske styrke og de offentlige hjælpeprogrammer i de fleste lande ikke kan sammenlignes med Tyskland. I Italien ser via apokalyptiske forhold. "Nogle lande, der i forvejen er svækkede, har allerede nået bunden. Vi står fast, så længe det er muligt."