- 06-08-2020
LIQUI MOLY bliver officiel sponsor for Hahnenkamm-Rennen i Kitzbühel
Den tyske motorolie- og additivproducent LIQUI MOLY engagerer sig i 2021 til 2025 ved det alpine skiløb, det verdenskendte Hahnenkamm-Rennen, på den berygtede strækning Streif i Østrig.
Ved en pressekonference i Leipheim, hvor Ernst Prost bor, underskriver direktøren for LIQUI MOLY og Harti Weirather, tidligere professionel skisportsudøver og indehaver af det internationalt agerende sportmarketingagentur WWP (Weirather-Wenzel & Partner GmbH), femårskontrakten på et partnerskab mellem Hahnenkamm-Rennen og Kitzbüheler Ski Club. Ernst Prost ser sponsoreringsaktiviteten som en del af den offensive marketingstrategi for smøremiddelspecialisten LIQUI MOLY: „I de sidste måneder har vi investeret 18 millionen euro ekstra i vores reklame. Hahnenkamm-Rennen på den berømte og berygtede Streif er en stor international begivenhed, som bærer vores mærke LIQUI MOLY ind i stuerne i hele verden. Det supplerer vores i forvejen store engagement i sportsponsorering.“
„Med sponsorering inden for vintersport har vi helt igennem positive erfaringer. På den måde kan vi give vores stærke mærke LIQUI MOLY endnu mere opmærksomhed. Vi er meget glade for, at vi nu har Hahnenkamm-Rennen som partner. Styrtløbet regnes for at være den mest krævende strækning inden for det alpine Ski World Cup. Det er en udsøgt kreds af sponsorer. Det viser, på hvilket niveau vi er med vores mærke og med vores produkter“, forklarer Peter Baumann, marketingchef hos LIQUI MOLY.
Den schwabiske olie- og additivproducent har med sin offensive marketingstrategi selv under coronakrisen kunnet konstatere en respektabel stigning i omsætningen på knap 3 procent. „Den strategi forfølger vi især for vores partnere og forretningskunder. Værksteder og handel drager fordel af vores positive mærkeimage. Forbrugere søger målrettet efter vores produkter og kan købe dem hos vores forretningspartnere“, fremhæver Prost. På oliemarkedet, hvor der er hård konkurrence, satser LIQUI MOLY kraftigt på sponsorering og aktiv reklame. „Kunder forbinder positive egenskaber med vores mærke. Inden for sportsponsorering når vi et stort antal mennesker, som brænder for deres teams, deres sportsfolk, og deler deres succeser og føler med dem. LIQUI MOLY er en del af disse emotioner. Det profiterer vi af i hele verden og på langt sigt“, siger Baumann.
LIQUI MOLY sælger i mellemtiden sine produkter i 150 lande. „Vores produkter er skabt til de mest ekstreme betingelser. Fra den arktiske isørken til savannen i Zimbabwe. Vores kunder får kun den bedste kvalitet hos LIQUI MOLY Made in Germany“, bekræfter Prost.