- 24-10-2017
LIQUI MOLY fokuserer på alternative motorer
Oktober 2017 – Der indregistreres stadig langt færre biler med alternative motorer end med diesel- og benzinmotorer, men de nye motortyper vender op og ned på bilindustrien. Også LIQUI MOLY fokuserer kraftigt på dette område og lancerer nu en ny innovation: Hybridadditivet, der er en brændstoftilsætning, som er udviklet specifikt til hybridbiler. Desuden mærkes motorolier, der egner sig til disse motorer, med et piktogram.
Grundlæggende er hybridadditivet i sig selv en hybrid, idet det kombinerer to egenskaber. Det stabiliserer brændstofkvaliteten og rengør indsprøjtningssystemet. I hybridbiler er elmotoren den primære motor, og forbrændingsmotoren fungerer som en hjælpemotor. Den er som regel kun i brugt kortvarigt. "Det medfører to problemer", fortæller David Kaiser. Han er chef for forskning og udvikling hos bilkemispecialisten LIQUI MOLY.
"Brændstoffet bliver længere i tanken og ældes hurtigere", fortæller David Kaiser, og sammenligner dermed med diesel- eller benzinbiler. Der er også et andet problem: Rester i indsprøjtningssystemet som følge af den uregelmæssige og kortvarige drift. Det nyudviklede hybridadditiv stabiliserer brændstofkvaliteten, beskytter mod aflejringer i indsprøjtningssystemet og fjerner eksisterende rester. "På denne måde løser det begge problemer", siger eksperten fra LIQUI MOLY.
Denne innovation understreger virksomhedens udviklingspotentiale i en branche, der står over for store omvæltninger. Bilindustrien vil i de næste 10 år gennemgå større forandringer end i de foregående 100. Årsagen er forskellige megatrends, hvoraf en er elbiler. "Udover kvalitet betyder Made in Germany for os først fremmest forandring gennem fornyelse. Derfor har forskning altid været afgørende for vores succes", siger David Kaiser.
Virksomheden har arbejdet med forbrændingsmotorer siden grundlæggelsen for 60 år siden. I lyset af denne ekspertise lå det lige for at koncentrere sig om elhybrider i forbindelse med alternative motorer. I forhold til det samlede antal indregistrerede biler i hele verden er hybridbiler førende blandt alternative motorer. Ifølge Statista og IHS Autoinsight vil afstanden til rene elbiler vokse markant frem til 2025. "Vi spiller på den rigtige hest", understreger chefen for forskning og udvikling hos LIQUI MOLY. "Fordi dieselmotorer kun spiller en stadig mindre rolle for hybridbiler, lancerer vi et rent benzinadditiv."
Der vil også ske en ændring for smøremidlerne, men den er dog kun rent kosmetisk: Etiketterne på 1- og 5-liters beholderne mærkes med et hybridpiktogram. På den måde kan bilisterne og mekanikerne på værkstederne hurtigt se, om motorolien er egnet til hybridbiler. Hvis man vil være helt sikker, kan man også benytte LIQUI MOLYs online-olievejviser.