- 03-04-2020
- Virksomhed
LIQUI MOLY går sammen med Hyundai i verdensmesterskabet for touringbiler WTCR
April 2020 – Det er noget helt nyt i LIQUI MOLYs lange historie inden for motorsporten: For første gang er den tyske olie- og additivspecialist partner med et fabriksteam. Mærket samarbejder med Hyundai Motorsports i verdensmesterskabet for touringbiler WTCR. "Det viser, hvilken position vi har opnået blandt bilproducenterne", siger Peter Baumann, marketingchef hos LIQUI MOLY.
LIQUI MOLY har gennem mere end 10 år været aktive inden for touringbiler. Til at begynde med i verdensmesterskabet for touringbiler WTCC, og derefter TCR-serien siden dens etablering, altid i samarbejde med Engstler-holdet. Sammen med dem tager LIQUI MOLY nu det næste skridt i verdensmesterskabet for touringbiler WTCR. Her konkurrerer Engstler som Hyundais fabriksteam. I to Hyundai i30 N TCR kommer den hollandske WTCR-veteran Nicky Catsburg og det tyske TCR-talent Luca Engstler til at kæmpe om titlen, når sæsonen kan gå i gang efter coronakrisen.
På trods af de mange årtier inden for motorsport byder deltagelsen i WTCR på noget helt nyt for LIQUI MOLY. "Det er første gang, at vi samarbejder med et fabriksteam, det vil sige direkte med en bilproducent", fortæller Peter Baumann. Dette samarbejde kan blandt andet ses på den meget synlige tilstedeværelse på bilen samt på det faktum, at de to Hyundai i30 N TCR kører med olie fra LIQUI MOLY. Der er tale om Synthoil Racetech GT1 10W-60, en fuldsyntetisk olie, der er udviklet specifikt til brug på racerbanen.
Samarbejdet med Hyundai handler for LIQUI MOLY ikke kun om mærkekendskab, men også om at udvikle nye forretningsområder. Traditionelt fokuserer virksomheden hovedsageligt på eftermarkedet, dvs. vedligeholdelse og service af biler. Derfor er virksomheden også mere kendt på værkstederne end hos bilforhandlerne. LIQUI MOLY ønsker at udvide forretningen blandt sidstnævnte. "Når Hyundai vælger os inden for motorsport, bør Hyundai-forhandlerne også kigge vores vej", siger Peter Baumann.