• 20-11-2018
  • Virksomhed

LIQUI MOLY sætter ny omsætningsrekord

I oktober nåede den tyske olie- og additivspecialist en rekordhøj omsætning på 53,8 mio. euro

November 2018 – LIQUI MOLY indleder årets sidste kvartal med en rekord. I oktober omsatte virksomheden for 53,8 millioner euro. Dermed er den hidtidige, 11 måneder gamle rekord allerede historie. "Vores totalkoncept og det brede sortiment er bærende for denne succes", siger Ernst Prost, direktør for den tyske olie- og additivspecialist.

Med 53,8 millioner er det den bedste måned i virksomhedens historie og samtidig 34 procent højere end oktober 2017. "Vi står stærkt på alle områder, og det giver pote", understreger Ernst Prost. Hertil hører en salgsafdeling, der benytter sig af mange kanaler. Og det omfatter også et stort produktudvalg. "Det er ikke nok kun at positionere sig på ét område, for efterspørgslen efter bestemte produkter kan hurtigt forsvinde". Derfor har man hos LIQUI MOLY i rette tid truffet forholdsregler for at holde sig på sikker kurs i økonomisk omskiftelige tider.

Et af disse tiltag er den fortsatte udvidelse af eksportforretningen. Virksomheden vokser ganske vist på hjemmemarkedet, men her kan der kun opnås yderligere vækst gennem fortrængning. Andre regioner og lande byder på langt større potentiale. Selv i Mali og Yemen forhandler LIQUI MOLY deres produkter. "Hvis man holder sig på afstand af krigen, er livet næsten normalt", tilføjer Ernst Prost.

Flere rekordomsætninger ville være velkomne i år, men man regner ikke med det. "Erfaringerne viser, at vi november og december opnår mere moderate tal", fortæller direktøren. Men han forventer, at omsætningen ved årets udgang, ligesom sidste år, vil være på en halv milliard euro.

Tobias Gerstlauer
Leiter Öffentlichkeitsarbeit D/A/CH
Telefon:
+49 731 1420-890
E-mail:
tobias.​gerstlauer@​liqui-​moly.de